Salaten kan komme fra et norsk lagerlignende dyrkningsanlæg i stedet for en solbeskinnet mark mod syd. Ved Gardermoen har robotter fået arbejdet fra såning til pakning – men teknikken er ikke nødvendigvis den rigtige løsning for alle gartnerier.
SINTEF beskriver i en ny engelsksproget forskningsnyhed et anlæg drevet af Himmelgrønt AS, samarbejdet mellem Coop Norge og Avisomo. Det kom i drift i efteråret 2025, og de første varer nåede butikkerne i foråret 2026.
Planterne dyrkes i etager med styret lys, vand og luft. De hurtigste salattyper kan høstes efter godt to uger.
»Indendørs dyrkning gør det muligt at producere afgrøder året rundt,« siger tidligere SINTEF-forsker Aleksander Lillienskiold, her oversat fra engelsk.
Robotten skal også kunne betale sig
Forskerne har undersøgt automatisering hos flere norske producenter. Konklusionen er ikke, at alle bør købe en fuld robotløsning. Investering, energiforbrug og variationen i produktionen har betydning.
»Det er også et spørgsmål om investering,« siger SINTEF-forsker Ottar Bakås, ligeledes oversat.
Delvis automatisering af eksempelvis pakning eller intern transport kan være mere oplagt end at forsøge at erstatte alle hænder på én gang.
Den almindelige salatfabrik har stadig hænder
Perspektivet bliver tydeligere i Coops beskrivelse af Ferskvarehuset, som også ligger ved Gardermoen. Her indgår både mennesker og maskiner i håndteringen af grøntsager.
Medarbejdere sorterer råvarer og fjerner yderblade, mens maskiner overtager opgaver som vask, vejning, pakning og palletering. Folk fører også kontrol med maskinerne og kvaliteten.
Ferskvarehuset begyndte i 2007 i et hjørne af et gartneri i Trøndelag. I dag håndterer det blandt andet salatblandinger og frosne grøntsager. Coop beskriver norske leverancer om sommeren og efteråret, mens begrænset lokal produktion i andre perioder betyder import fra blandt andet Italien og Spanien.
Den automatiserede dyrkning skal ses i den sammenhæng: som et forsøg på at ændre en del af forsyningen, ikke som bevis for, at hele den norske grøntsagsproduktion nu foregår uden mennesker.
Et andet sted at sætte teknikken ind
For danske producenter er spørgsmålet derfor ikke kun, om robotter kan dyrke salat. Det er også, hvilken arbejdsopgave der giver bedst mening at automatisere først.
En maskine behøver ikke overtage hele gartneriet for at være nyttig. Nogle gange ligger den mest jordnære gevinst mellem høsten og den færdige pose.