Mens landbrugets organisationer reagerer med bekymring og vrede, bliver den nye gødskningslov modtaget med begejstring hos Tænketanken Hav. Organisationen ser loven som et afgørende skridt i forsøget på at bremse iltsvind og tab af liv i de danske fjorde og kystvande.
Baggrunden er målinger fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som ifølge tænketanken viste kraftigt iltsvind i en række fjorde og indre farvande i slutningen af august. Flere næringsstoffer i vandet kan føre til algevækst, iltsvind og i værste fald omfattende dødelighed blandt dyr og planter.
»Det her er en stor dag for torsken, ålen, muslingen og alle de andre dyr og planter på havbunden, som er dybt presset af iltsvindet i vores fjorde og indre farvande,« siger chefbiolog Mads Christoffersen i Tænketanken Havs pressemeddelelse.
Loven kan ikke stå alene
Tænketanken understreger samtidig, at en vedtagelse på Christiansborg ikke i sig selv forbedrer havmiljøet. Effekten afhænger af, om loven faktisk fører til lavere udledninger, og om milepælene i den grønne trepart bliver fulgt.
Organisationen peger på, at ingen af Danmarks 109 kystvande i dag er i god økologisk tilstand, selv om Danmark er forpligtet til at nå målet senest i 2027. Det gør implementeringen og den løbende kontrol mindst lige så vigtig som selve lovteksten.
Reaktionen illustrerer den grundlæggende konflikt om L5. Hvor landbruget fremhæver usikre data, tabt produktion og manglende kompensation, lægger miljøorganisationerne vægt på et akut behov for at reducere næringsstoftilførslen. Den politiske udfordring bliver nu at dokumentere både miljøeffekt og erhvervsøkonomiske konsekvenser i takt med, at reglerne rulles ud.
To forskellige målestokke
Debatten bliver vanskelig, fordi parterne måler konsekvenserne forskelligt. Miljøsiden ser på kvælstoftilførsel, iltforhold og økologisk tilstand, mens landbruget ser på udbytte, produktionsmuligheder og økonomi. Begge dele kan måles, men effekterne viser sig ikke nødvendigvis på samme tid.
Den kommende implementering får derfor brug for åbne data og tydelige kontrolpunkter. Hvis vandmiljøet ikke forbedres som forventet, vil presset for yderligere indgreb vokse. Hvis produktionstabene bliver større end beregnet, vil kravet om justeringer og kompensation tilsvarende blive stærkere.