Salget af rapsudsæd ligger ifølge Vestjyllands Andel højere end normalt. Både grovvareselskabet og planterådgiver Finn Poulsen oplever landmænd, som vil udnytte rapsens aktuelle muligheder, før nye regler kan ændre vilkårene for dyrkningen.
Der kan være udsigt til flere danske rapsmarker i høsten 2027.
Vestjyllands Andel oplever i hvert fald en større interesse for rapsudsæd end normalt, fortæller selskabets vicedirektør, Jeppe Tokkesdal, i podcasten Planteavlerne.
– En ting, vi har lidt en fornemmelse af, er, at der bliver sået mere raps end normalt, siger han.
Vurderingen bygger på Vestjyllands Andels aktuelle salg af udsæd. Salget er ikke det samme som en opgørelse over det endelige rapsareal, men det giver selskabet en tidlig indikation af landmændenes planer.
– Vi kan bare se, at salget af rapsudsæd kører ganske flot i forhold til normalt, siger Jeppe Tokkesdal.
Ifølge ham kan fremgangen hænge sammen med usikkerheden om, hvordan kommende miljø- og kvælstofregler vil påvirke mulighederne for at dyrke raps.
– Man er usikker på, hvilken effekt det får på rapsdyrkningen fremover, og så tænker man måske, at nu skal den have fuld skrald i 2027, siger han.
Vil sikre sig den sidste gevinst
Den samme udvikling bliver bemærket af Finn Poulsen, planterådgiver hos SAGRO.
Han henviser blandt andet til meldinger fra sjællandske rådgivere, som oplever landmænd, der prioriterer raps nu, fordi de er usikre på de fremtidige dyrkningsvilkår.
– Der er nogen, der bare tænker: Jeg ved ikke, hvor det bærer hen. Nu vil jeg have den sidste gevinst, så nu laver jeg altså den raps, jeg kan, siger Finn Poulsen.
Normalt indgår raps som en afgrøde, der skal placeres med passende afstand i sædskiftet. For hyppig rapsdyrkning kan øge risikoen for sygdomme og andre dyrkningsproblemer. Ifølge Finn Poulsen får den politiske og økonomiske usikkerhed imidlertid nogle landmænd til at prioritere den kortsigtede mulighed højere.
– Det er nogle gange de samme mennesker, der siger: Jeg ved ikke, om jeg dyrker noget i 2028, så nu vil jeg have den her afgrøde med, hvor jeg i det mindste kan se en god pris, siger han.
Udsagnet er Finn Poulsens gengivelse af den stemning, han og andre rådgivere møder blandt landmænd. Det er ikke en opgørelse over, hvor mange der konkret overvejer at stoppe.
Et stærkt rapsår ligger bag beslutningen
Interessen for at så raps kommer efter et stærkt høstår for afgrøden.
Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2025 i gennemsnit høstet 4,7 ton raps pr. hektar. Det var markant over normaludbyttet på 3,9 ton. Den samlede produktion steg derfor, selv om rapsarealet faldt med 11 procent.
Også i podcasten peger deltagerne på, at gode udbytter og attraktive salgspriser kan være med til at øge lysten til at så raps igen.
Hos Finn Poulsen blev årets resultat dog blandet. Størstedelen af hans egen rapsmark stod godt, mens et område med et større insektangreb havde færre skulper og en mere uens modning.
Hans erfaring ændrer ikke ved vurderingen af, at raps fortsat kan være en attraktiv afgrøde. Men den understreger, at en høj salgspris ikke i sig selv sikrer et godt økonomisk resultat.
Det endelige areal kendes ikke
Det er endnu for tidligt at fastslå, om de positive salgstal faktisk fører til et større dansk rapsareal.
Hvor meget raps der ender med at blive etableret, afhænger blandt andet af såforholdene, sædskiftet på den enkelte bedrift og landmændenes endelige markplaner. De officielle prognoser for vinterafgrøderne til høst 2027 foreligger endnu ikke.
Indtil da er Vestjyllands Andels salgstal og rådgivernes observationer et foreløbigt signal om udviklingen – men ikke dokumentation for en landsdækkende stigning.