Den nye kvælstofregulering kan gøre roer interessante som alternativ til en del af majsen på kvægbedrifter. Men hvis roerne for alvor skal vende tilbage, skal landbruget genopbygge erfaringen med blandt andet ukrudtsbekæmpelse, radrensning og placering i sædskiftet.
Roer kan få en ny rolle i grovfoderproduktionen, når den udledningsbaserede kvælstofregulering træder i kraft fra 2027.
Afgrøden kan på nogle bedrifter være et alternativ til en del af majsarealet, fordi roer generelt har en lavere beregnet kvælstofudvaskning end majs. Men en større tilbagevenden til foderroer bliver ikke nødvendigvis enkel.
Det vurderer Finn Poulsen, planterådgiver hos SAGRO, i podcasten Planteavlerne.
– Roer skal vi lære at dyrke igen, hvis vi skal i gang, siger han.
Roer var tidligere en almindelig foderafgrøde på danske kvægbedrifter, men blev over en længere periode i vidt omfang erstattet af majs. Dermed er en del af den praktiske erfaring med dyrkningen forsvundet fra bedrifterne.
Ukrudtet er den store prøve
En af de største udfordringer bliver ifølge Finn Poulsen at holde roemarkerne fri for ukrudt.
Roer vokser langsomt i begyndelsen af vækstsæsonen og kan derfor være udsatte for konkurrence fra ukrudt. Hvis bekæmpelsen ikke lykkes rettidigt, kan det både koste udbytte og give problemer, når roerne senere skal tages op.
– Vi har ikke helt de samme sprøjtemidler, som vi havde engang, til at holde roerne rene, siger Finn Poulsen.
Han har set marker, hvor ukrudtet har fået så godt fat, at det efter hans vurdering allerede har kostet udbytte og vil besværliggøre optagningen.
Den mekaniske bekæmpelse får derfor en vigtig rolle. Men det kræver både det rigtige udstyr og erfaring med at anvende det under skiftende forhold.
– Der er noget radrensningsteknologi, som skal trimmes, og der skal læres noget på, siger han.
Radrensningen skal gennemføres, mens ukrudtet stadig er småt. Kommer indsatsen for sent, falder effekten, og risikoen for udbyttetab stiger. Samtidig skal renseren styres præcist, så ukrudtet fjernes uden at skade roerne.
Hele sædskiftet skal tænkes ind
Det er ikke kun ukrudtsbekæmpelsen, der skal genlæres. Finn Poulsen peger også på betydningen af den afgrøde, der dyrkes på marken året før roerne.
– Der skal læres noget om, hvilken forfrugt der skal være forud for roerne, siger han.
Valget af mark og forfrugt kan blandt andet få betydning for ukrudtstrykket, jordstrukturen og mulighederne for at etablere roerne ordentligt.
Dermed kan roerne ikke blot indsættes som en direkte erstatning for majs i en eksisterende markplan. Afgrøden skal indpasses i sædskiftet, maskinkapaciteten og bedriftens samlede foderproduktion.
Reglerne kan ændre regnestykket
Interessen for roer hænger blandt andet sammen med den nye kvælstofregulering, hvor afgrødevalget får direkte betydning for bedriftens beregnede udledning.
Roer bliver generelt fremhævet som en af de grovfoderafgrøder, der holder bedre på kvælstoffet end majs. Finn Poulsen advarer dog mod at betragte afgrødens fremtidige fordel som endeligt fastlagt.
– Det er min opfattelse, at nogle af udvaskningsberegningerne ikke stiller roerne så godt, som de gjorde i en periode. Det vil sige, at forudsætningerne ændrer sig, siger han.
Den konkrete fordel vil derfor afhænge af de endelige beregningsmodeller og af forholdene på den enkelte bedrift.
Selv hvis roerne får en klar fordel i kvælstofregnskabet, er det ikke nok i sig selv. Afgrøden skal samtidig levere et stabilt udbytte og passe ind i fodringen og bedriftens økonomi.
Finn Poulsen ser ikke de praktiske udfordringer som en uoverstigelig barriere.
– Landmændene skal nok lære de roer, og de skal også nok kunne håndtere dem. De kommer med en hel masse bøvl, men det er vi klar til, siger han.
Udfordringen bliver at få dyrkningsteknik, markplan og nye regler til at fungere samtidig. Roerne kan blive en del af løsningen for kvægbedrifterne, men de bliver ikke en løsning uden en ny faglig indlæringskurve.