Landmændene taler om politisk usikkerhed og fremtidige krav. Alligevel oplever ejendomsmæglerne fortsat stor efterspørgsel efter landbrugsjord. Det er paradokset, Bo Tølle fra Agriteam Syd og Christian Schulin-Zeuthen fra Landbrugsmæglerne beskriver i septemberudgaven af Hammerslaget.
»Der er jo en stor efterspørgsel på landbrugsjord, og der er jo ikke udsigt til, at den skal falde,« siger en af mæglerne i samtalen.
Efterspørgslen kommer ikke nødvendigvis kun fra landmænd, der vil udvide produktionen. Ifølge mæglerne kan jord også have værdi for andre købere af andre grunde. Det er med til at holde hånden under markedet, selv om nogle landmænd tøver med at købe jord, fordi de er usikre på rammevilkårene.
Samtidig bliver ejendomshandlerne mere komplicerede. Mæglerne nævner nye kort og modeller, som købere og sælgere må forholde sig til, selv om de stadig kan ændre sig. Når arealernes fremtidige anvendelse påvirker værdien, bliver det sværere at vurdere, hvad jorden er værd i en traditionel landbrugsdrift.
I podcasten fortæller den ene mægler også, at der har været handler efter sommerferien, selv om høsten normalt kan gøre markedet mere stille. Det tyder på, at usikkerheden ikke har sat handlerne på pause.
For købere kan jordens værdi dermed afhænge af mere end bonitet og udbytte. Mulighederne for produktion, natur, arealomlægning og andre anvendelser kan spille ind på, hvem der byder, og hvor højt prisen kan gå.
Det efterlader landmændene med et vanskeligt valg. De skal vurdere, om jorden passer ind i driften, samtidig med at de skal tage højde for politiske beslutninger, der kan ændre dens fremtidige anvendelse. Mæglernes oplevelse er, at køberne stadig er der, men at markedet er blevet mere komplekst.
Kilder: Hammerslaget, september 2026, produceret i samarbejde med Agriteam og Landbrugsmæglerne; Bo Tølle, Agriteam Syd; Christian Schulin-Zeuthen, Landbrugsmæglerne.