Danskerne skal have flere penge mellem hænderne – men oksekødet skal være dyrere. Det er den politiske knude i et nyt udspil fra den grønne tænketank CONCITO.
I udspillet fra 22. september foreslår tænketanken en afgift på 10 procent på både dansk og importeret oksekød. Den skal kombineres med højere personfradrag og permanent lavere elafgift frem for lavere fødevaremoms.
»Skær mellemmanden ud«, skriver CONCITO om at give husholdningerne hjælpen mere direkte.
Pakken skønnes at koste staten 11,1 milliarder kroner efter tilbageløb og adfærd. Den gennemsnitlige gevinst beregnes til 2.600 kroner pr. person om året mod 2.100 kroner ved en halvering af momsen på øvrige fødevarer. Det er tænketankens modelberegning, ikke en vedtaget ordning eller en garanti for den enkelte familie.
Billigere hverdag, dyrere bøf
»Oksekød har et betydeligt klimaaftryk sammenlignet med de fleste andre fødevarer«, skriver tænketanken som begrundelse for at målrette afgiften.
For kvægproducenten er det derfor ikke bare endnu et skatteudspil. Forslaget bruger forbrugerprisen til at påvirke, hvad der lægges i indkøbskurven.
Hvad fortæller de faktiske priser?
Debatten om dyr mad kræver samtidig, at man skelner mellem prisniveau og den seneste prisændring. Danmarks Statistiks augusttal viser, at fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer samlet var 1,5 procent billigere end i august året før. Fra juli til august faldt gruppens priser 0,9 procent.
Det er et gennemsnit for en bred varegruppe. Det siger ikke, at alle varer er blevet billigere, eller at en bestemt families indkøb er faldet tilsvarende. Statistikken viser samtidig en samlet inflation på 2,0 procent. Det er altså ikke fødevarer alene, der beskriver presset på husholdningsbudgettet.
En rabat ophæver ikke enhver prisstigning
Et enkelt, tænkt eksempel illustrerer forskellen: Stiger en vare først fra 100 til 120 kroner og falder derefter 1,5 procent, koster den stadig 118,20 kroner. Den seneste bevægelse er nedad, men varen er fortsat dyrere end ved udgangspunktet. Eksemplet er ikke en beregning af den faktiske danske madkurv.
Der er derfor to politiske mål at vælge mellem: Skal hjælpen sænke prisen på maden ved kassen, eller skal den give familien større råderum og samtidig gøre nogle valg relativt dyrere?
For landbruget er forskellen håndgribelig. Hjælp til forbrugernes økonomi og støtte til afsætningen af alle fødevarer er ikke nødvendigvis det samme. Det er netop det dilemma, udspillet lægger på bordet.