ANNONCE
Annonce indlæses
Fortsæt til siden
ANNONCE
Annonce indlæses
Fortsæt til siden
Annonce indlæses
Annonce indlæses
Planteavl

Hvem betaler for sprøjteforbuddet?

Striden om sprøjteforbud handler nu også om, hvem der skal betale. Kompensationsreglerne er endnu ikke fastlagt.

Rød traktor med marksprøjte på et landbrugsareal på Lolland. Arkivfoto.
Arkivfoto fra Lolland (2007), ikke dokumentation af en overtrædelse. Foto: Lars Plougmann / Wikimedia Commons · CC BY-SA 2.0. Billedet beskæres i visningen.
MatronicsBrdr. JensenMorten DahlScandi LogisticsAsger SørensenMeldgaardErnst JacobsenPeder SchmidtJonas LethDonslund SpecialtransportHE JørgensenTGP TransportLunde MaskinstationVognmand Frank NielsenAtea TransportMorten AndersenFredsøHV TransportK HansenFL BuurRoslev VognmandsforretningWeber CreationsSB TransportGodshotel.dkSøren NielsenLinde MellerupKudsk og NissumTeslak TransportErling AndersenLeon W ChristiansenØlstykke AutoThomas BergJan Hansen TransportVognmand Brian JensenJ.A. SkovrupKim Thulstrup

Skal fællesskabet betale, når en landmand mister muligheden for at sprøjte? Striden om det kommende forbud på sårbare grundvandsområder er rykket fra tekniske kort til et direkte slagsmål om regningen.

Radikale Venstres politiske ordfører, Thomas Rohden, afviser landbrugets krav om milliardstor erstatning i et interview med RADIO IIII den 22. september. I stationens omtale af interviewet bruger han formuleringen »tabt sutten« om forventningen om erstatning.

Radioen angiver, at Landbrug & Fødevarer ønsker mellem 20 og 30 milliarder kroner. Beløbet er her gengivet fra stationens omtale, ikke fra en erstatningsopgørelse, som LPEkstra selv har efterprøvet.

Reglerne om pengene kommer senere

Miljøministeriets udmelding viser, hvorfor debatten endnu ikke kan afgøres med ét ja eller nej. Lovforslaget fastlægger rammerne for forbuddet. Kriterier og niveauer for kompensation skal først udmøntes i særskilte bekendtgørelser efter en vedtagelse.

Det foreslåede indgreb gælder erhvervsmæssig brug af pesticider på sårbare grundvandsdannende områder. Det er altså ikke et forslag om at forbyde al sprøjtning på samtlige danske marker. Også udlægning af forurenet jord og udbringning af spildevandsslam indgår.

ANNONCE
Annonce indlæses

»Nu tager vi fat ved kilden«, siger miljøminister Maria Reumert Gjerding i pressemeddelelsen. Fristen for høringssvar er 4. november. Forslaget er dermed fortsat under behandling, ikke en færdig kompensationsordning.

Landbruget undersøger de juridiske grænser

På den anden side af bordet har Landbrug & Fødevarer sat advokater på sagen. Organisationen vil blandt andet have belyst, om flere indgreb skal vurderes samlet, når konsekvenserne for den enkelte bedrift bliver gjort op.

»Vi må have klarhed over de juridiske grænser for et muligt sprøjteforbud«, siger juridisk direktør Charlotte Bigum Lynæs i organisationens udmelding. Undersøgelsen er ikke det samme som en dom, der giver landmændene ret til et bestemt beløb.

To forskellige spørgsmål

Danske Vandværker støtter forslaget og fremhæver forebyggelse som en bedre vej end efterfølgende rensning. Vandværkernes direktør Lise Lotte Toft kalder udspillet et vigtigt skridt for drikkevandet.

Dermed står to spørgsmål tilbage, som let bliver blandet sammen: Hvordan beskytter Danmark vandet, og hvordan fordeles den økonomiske byrde? For den berørte landmand er det sidste ikke en fodnote. Det er forskellen på en politisk ambition og det regnestykke, der skal hænge sammen på gården.

Annonce indlæses