EU’s landbrugsministre mødes 28.-29. september med fremtidens landbrugsstøtte og gødning på dagsordenen. Et af de grundlæggende spørgsmål er stadig, hvem der skal tælle som aktiv landmand.
Man kan diskutere støttebeløb længe. Men før pengene kan fordeles, skal politikerne også blive enige om, hvem der kan få dem.
Det er en del af baggrunden, når EU’s landbrugsministre mødes i Bruxelles i næste uge. Rådets dagsorden lægger op til en offentlig drøftelse af den fælles landbrugspolitik efter 2027 og de spørgsmål, som endnu ikke er løst.
Mødet er altså en forhandling om retningen – ikke en varslet endelig vedtagelse af hele den nye landbrugspolitik.
Et lille ord med stor betydning
I formandskabets baggrundsnotat fra 10. september står definitionerne af landmand, aktiv landmand og støtteberettiget hektar blandt de emner, som fortsat bearbejdes.
Notatet beskriver blandt andet arbejdet med »balancen mellem en fælles EU-ramme og medlemsstaternes fleksibilitet«, oversat fra engelsk.
Det lyder teknisk. I praksis handler det om, hvor ens reglerne skal være på tværs af EU, og hvor meget det enkelte land selv skal kunne forme. Mere national frihed kan give bedre plads til lokale forhold. Det rejser samtidig spørgsmålet om, hvor sammenlignelige vilkårene bliver for bedrifter i forskellige lande.
Også indkomststøtte, generationsskifte, risikostyring og klima- og miljøindsatser indgår i arbejdet. Notatet fremhæver landenes ønske om mindre administration og større retlig klarhed.
Det irske formandskab sigter mod en delvis rådsposition på landbrugspolitikken ved mødet 26.-27. oktober. Det er et kommende delmål, ikke en aftale, der allerede er på plads.
Gødningsregningen kommer med til bordet
På septembermødet skal ministrene også drøfte markedssituationen og holde en arbejdsfrokost om EU’s gødningshandlingsplan.
EU-Kommissionen beskriver planens mål som blandt andet »forudsigelige forsyninger til landmænd«, her oversat fra engelsk. Planen blev vedtaget i maj og omfatter både adgang til gødning, europæisk produktion og bedre udnyttelse af næringsstoffer.
Kommissionen angiver, at gødning samlet udgør omkring syv til otte procent af EU-landbrugets inputomkostninger – med en større andel i visse sektorer. Det er et EU-gennemsnit og ikke en beregning for en bestemt dansk bedrift.
Tre ting at holde øje med
For landmanden er det værd at skelne mellem ambitioner og beslutninger. Løfter om enklere regler er først interessante, når de kan ses i den konkrete administration. Fleksibilitet skal omsættes til noget mere håndgribeligt end nye valgmuligheder for ministerierne.
Efter mødet er de relevante spørgsmål derfor: Er definitionerne kommet nærmere en afklaring? Er vejen til mindre papirarbejde blevet tydeligere? Og er der konkrete skridt, som kan gøre forsyninger og omkostninger mere forudsigelige?
Indtil da er der hverken en ny dansk støttesats eller en færdig 2028-ordning at regne hjem. Men næste uges forhandlinger er et vigtigt sted at følge, hvem fremtidens regler bliver indrettet efter.





































