Den første hedebølge kan både koste hvedeudbytte og gøre planten mindre sårbar over for den næste. Det lyder selvmodsigende, men nye markforsøg viser, hvorfor to varmeperioder ikke bare kan lægges sammen i et regneark.
Forskere fra universitetet i Lleida i Spanien har fulgt to hvedesorter gennem forsøg med varme før og efter blomstring. Resultaterne blev offentliggjort 18. september i Journal of Experimental Botany og præsenteret af Society for Experimental Biology.
Over to sæsoner blev planter udsat for hedebølger under markforhold ved hjælp af telte. Forskerne ville se, hvad tidspunktet betød – og hvad der skete, når varmen ramte mere end én gang.
»Dette studie understreger betydningen af at beskytte hvede i de stadier, hvor kerneantallet bestemmes, særligt omkring blomstring,« lyder det i pressemeddelelsen, her oversat fra engelsk.
Færre kerner eller lettere kerner
Det afgørende er ikke bare, hvor varmt termometeret viser. Det er også, hvad planten er i gang med netop da.
I forskningsartiklens resumé beskriver Breno Bicego, Roxana Savin og Gustavo A. Slafer, at varme før blomstring især reducerede antallet af kerner. Efter blomstring slog den i stedet igennem på kernevægten.
»Afgrøderne var mere følsomme under fastlæggelsen af kerneantallet end under kernefyldningen,« skriver forskerne, oversat fra engelsk. Sammenligningen tager højde for varmebelastningens intensitet.
Sorterne Pistolo og Sublim danner deres udbytte på forskellige måder. Alligevel var deres samlede reaktion på varmebehandlingerne i store træk ens. Belastningens styrke forklarede mere af udbyttetabet end den genetiske forskel mellem netop de to sorter.
En dyr form for tilvænning
Ved gentagen varme fandt holdet en såkaldt priming-effekt: Den tidlige belastning dæmpede det ekstra tab fra den efterfølgende hedebølge.
Det er ikke det samme som, at den første hedebølge var god for høsten. Den havde allerede gjort skade. Resultatet handler om størrelsen på den næste regning, ikke om at forvandle varme til en gratis udbyttegevinst.
Kalenderen er en del af risikoen
Den praktiske pointe er derfor også en opfordring til at stille et mere præcist spørgsmål, når en sæson vurderes: Ramte varmen, mens planten dannede kerner, eller mens den fyldte dem?
Forsøget er ikke en dansk sortsafprøvning og giver ikke en færdig opskrift til næste års markplan. Men det viser, hvorfor afgrødens udviklingstrin bør følges sammen med vejrudsigten. Samme varme på to forskellige tidspunkter er ikke nødvendigvis samme risiko.