Høsten er ikke nødvendigvis slut, når mejetærskeren forlader marken. En afgrødes gener kan også påvirke, hvor godt den næste afgrøde klarer sig. Det vil australske forskere gøre til et mål for fremtidens planteforædling.
Et hold fra University of Queensland har dyrket mere end 300 genetisk forskellige typer mungbønner. Bagefter såede de samme hvedesort i alle forsøgsparceller på en forskningsstation i det sydlige Queensland.
Hvedens udbytte varierede med op til et ton pr. hektar. Forskellen kom altså ikke fra valget af hvedesort, men opstod efter forskellige forfrugter.
»Enhver afgrøde efterlader en arv,« siger forsker Millicent Smith i universitetets meddelelse fra 17. september, her oversat fra engelsk.
Sorten skal også være en god nabo i tid
Holdet har identificeret områder i mungbønnernes arvemasse, som hænger sammen med den efterfølgende hvedes præstation. Nogle genetiske egenskaber kan trække i hver sin retning: Højt udbytte i den første afgrøde er ikke automatisk den bedste start for den næste.
Modellering peger på mulighed for at forbedre begge led gennem fælles udvælgelse. Mekanismen bag effekten er dog ikke afklaret.
»Vi ved endnu ikke, hvad der driver den,« siger Millicent Smith, ligeledes oversat. Forskerne efterlyser bredere afprøvning.
Forædling med en længere tidshorisont
Den større idé udfoldes i en perspektivartikel i Nature Genetics, offentliggjort 16. september. Den handler om at behandle afgrøders eftervirkning som en genetisk egenskab, man aktivt kan udvælge efter.
Eftervirkningen kan blandt andet ligge i jordens næringsstoffer, vand, struktur og mikroorganismer. Pointen er, at forskelle inden for en afgrødeart kan være relevante – ikke kun beslutningen om, hvilken art der skal stå næste gang.
Perspektivartiklen skitserer dermed en retning for forskningen. Den er ikke i sig selv en færdig sortsliste eller dokumentation for samme gevinst i alle sædskifter.
Hvad skal stå på fremtidens sortsliste?
For en dansk planteavler rejser arbejdet et interessant spørgsmål: Bør en sort kun bedømmes på sin egen høst, eller også på det udgangspunkt, den efterlader?
Et tænkt regnestykke viser dilemmaet. En lille gevinst det første år er mindre attraktiv, hvis den følges af et større tab året efter. Omvendt kan en beskeden første høst måske forsvares, hvis helheden bliver bedre.
Det er en måde at læse forskernes idé på – ikke en anbefaling om at ændre dansk sædskifte efter et australsk forsøg. Den konkrete prøve bliver, om egenskaberne holder på tværs af jord, vejr og år. Først dér kan den genetiske arv omsættes til en brugbar beslutning i marken.