SØNDAGSOKUS: Økologiske grise lever ikke nødvendigvis ens. Hans Erik Jørgensen mener, at producenterne skal blive bedre til at forklare de ekstra valg, som ligger ud over de fælles regler.
Et mærke kan fortælle meget. Det kan bare ikke fortælle alt om en gård.
Den forskel er vigtig for Hans Erik Jørgensen, der driver økologisk griseproduktion på Risbjerg ved Haarby. I septemberudgaven af Økologi i fokus peger han på, at nogle bedrifter lægger mere oven på økologikravene, end kunden umiddelbart kan se på varen.
»Økologireglerne kan rigtig meget, men mange af os lægger noget mere ovenpå,« siger Hans Erik Jørgensen.
Han nævner blandt andet produktioner, hvor grisene går udenfor gennem hele livet. Det er en konkret forskel, som kræver sin egen forklaring. Ellers risikerer den at forsvinde i forestillingen om, at alt økologisk svinekød er produceret på præcis samme måde.
Ude er ikke altid på græs
Innovationscenter for Økologisk Landbrugs regeloversigt beskriver, at økologiske smågrise og slagtegrise kan holdes i stald med adgang til udendørs løbegård året rundt. Økologi er derfor ikke i sig selv et løfte om, at hver slagtegris har gået på en græsmark hele livet.
Oversigten skelner desuden mellem økologireglerne og branchens supplerende anbefalinger. Det er forskellige lag, som ikke bør blandes sammen, når en producent beskriver sin vare.
For kunden er pointen enkel: Spørg til den konkrete produktion. For landmanden er opgaven lidt større: Forklar forskellen, uden at få det fælles økologimærke til at lyde tomt eller utilstrækkeligt.
Merarbejdet skal være synligt
Hans Erik Jørgensen er ikke ude på at afskaffe fælles standarder. Hans argument er, at standarderne ikke bør sætte punktum for udviklingen eller gøre det umuligt at synliggøre yderligere indsatser.
I samme samtale peger Michael Kjerkegaard, forperson for Økologisk Landsforening, på finansieringen. Ekstra indsatser skal også kunne betales. Det kræver, at kunderne forstår, hvad de bliver bedt om at betale mere for.
Det er her, en abstrakt fortælling om høj velfærd skal blive konkret. Hvordan lever grisene? Hvad gør bedriften anderledes? Og er det forskelle, som kunden faktisk efterspørger?
»Det kræver virkelig oplysning, og det kræver, at folk kommer ud og ser det og kan forstå den der forskel,« siger Michael Kjerkegaard.
Gårdens valg skal kunne forklares
På Risbjerg indgår udeliv, arbejde med foldenes indretning og løbende udvikling af pasningen i fortællingen om dyrene. Men gårdens model skal ikke fremstilles som den eneste mulige måde at drive økologisk landbrug på.
Et fælles mærke giver et udgangspunkt. Den enkelte bedrift kan give historien flere kapitler. Udfordringen er at fortælle dem så præcist, at kunden kan skelne mellem et krav, et frivilligt valg og et godt salgsargument.
Kilde: Økologi i fokus, september 2026. Podcasten er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. Citater er let sprogligt redigeret fra transskriptionen uden ændring af meningen.
Illustrationsfoto fra Finland, ikke Risbjerg: kallerna / Wikimedia Commons · CC BY-SA 4.0.
