Denne weekend har LPEkstra fokus på kødkvæg.
Naturpleje kan vende kødkvægets økonomi på hovedet. Torben Nørremark ser en fremtid, hvor betalingen for at passe naturen bliver afgørende, mens kødet får andenprioritet i indtjeningen.
Normalt begynder fortællingen om kødkvæg med kødet. Dyret skal vokse, slagtes og give en afregning, der betaler regningerne.
Men hvad nu, hvis bøffen ikke længere skal være den vigtigste indtægtskilde?
Det spørgsmål rejser Torben Nørremark, leder af Ejerservice for kreaturer hos Danish Crown, i Kødkvæg i Fokus. Når samtalen falder på kvæg på naturarealer, lægger han ikke skjul på, at der kan blive brug for et andet regnestykke.
»Men jeg tror her, at vi er nødt til at tænke, at kødet bliver nummer to.«
Det handler ikke om at nedprioritere kødkvalitet i hele dansk kvægbrug. Det handler om de dyr, hvis hovedopgave er at afgræsse og pleje natur.
En opgave, der skal betales
Hvis naturplejen stiller krav til, hvor dyrene går, og hvad de lever af, følger den ikke nødvendigvis opskriften på størst mulig tilvækst.
Derfor fremhæver Torben Nørremark betaling for selve arbejdet på naturarealerne som afgørende.
Samtidig advarer han mod at forestille sig en driftsgren, hvor kødet helt kan glemmes:
»Kødet skal også være en del af det, for ellers får vi det ikke lavet til en driftsgren, hvor der er økonomi i det.«
Det er altså to indtægter, der skal fungere sammen. Ikke en romantisk forestilling om, at køerne kan leve af udsigten, og landmanden af den gode historie.
Et projekt skal finde modellen
Spørgsmålet bliver undersøgt i Nature&Beef, der løber fra januar 2025 til december 2028 og har fået knap 15 millioner kroner i støtte fra GUDP.
Projektet skal blandt andet finde de rigtige kombinationer af naturarealer, kvægtyper, græsningstryk og græsningsperioder. Deltagerne omfatter universiteter, SEGES Innovation, virksomheder og raceforeninger. Kilde: GUDP’s projektbeskrivelse.
Dermed er opgaven større end at flytte en besætning fra en mark til et naturareal. Der skal udvikles en produktion, som både passer til naturen og kan fungere på bedriften.
Torben Nørremark peger eksempelvis på, at køer kan udføre naturplejen, mens deres kalve senere kommer på bedre græs eller bliver færdigfedet under andre forhold.
Fra kødproducent til naturforvalter
Perspektivet er en landmand med to produkter: en naturplejeindsats og noget kød.
Det gør også spørgsmålet om betaling mere konkret. Hvem køber naturplejen? Hvilke krav følger med? Og er indtægten stabil nok til, at landmanden tør indrette sin drift efter den?
De svar er ikke givet på forhånd.
Men podcastens budskab er tydeligt: Hvis samfundet vil have kvæget til at løse en opgave for naturen, skal opgaven også kunne ses i regnskabet.