En pæn facade kan sende uønsket kemi mod vandløbet. En tysk undersøgelse sætter fokus på byernes udledning af biocider – og rejser et relevant spørgsmål: Ser vi bredt nok, når vi leder efter vandmiljøets problemer?
Huset står nymalet. Facaden er fri for alger. Så kommer regnen.
Med vandet kan følge kemiske stoffer, som skal holde bygningen pæn, men som ikke nødvendigvis bliver siddende på muren. De kan bevæge sig videre mod kloakken, jorden og vandløbet.
Det er en forureningsvej, som fortjener en plads i debatten om rent vand. Også når diskussionen foregår langt fra marken og sprøjten. Den tyske miljømyndighed Umweltbundesamt beskriver, hvordan biocider fra blandt andet facademaling og puds kan vaskes ud af regnen. Kilde: Umweltbundesamts vejledning om facader.
Kloakken er også en kilde
En undersøgelse fra Karlsruhe, offentliggjort af Umweltbundesamt i januar 2025, har undersøgt biocider i byens afvandingssystem og vandmiljø.
Forskerne så blandt andet på renseanlæg, regnvandsudledninger og overløb fra fælleskloakker, hvor regnvand og spildevand løber i samme system.
Konklusionen giver anledning til at kigge grundigt på byernes udledninger:
»Det blev vist, at overløb fra fælleskloakker er den væsentligste udledningskilde for stofgruppen biocider i det samlede system,« skriver Umweltbundesamt i sin sammenfatning, her oversat fra tysk.
Det gælder det undersøgte system i Karlsruhe – ikke en rangliste over alle forureningskilder.
Her fandt forskerne også de højeste koncentrationer af enkelte stoffer. Under regnvejr steg koncentrationerne i byens vandløb især for gruppen af beskyttelsesmidler, som blandt andet bruges til at beskytte materialer. Undersøgelsen peger dermed på både kloakoverløb og regnvand som relevante transportveje. Kilde: Undersøgelsen fra Karlsruhe.
Pæne mure har en bagside
Biociderne tilsættes visse typer maling og puds for at modvirke alger og svampe. Men stofferne skal være tilgængelige på overfladen for at virke. Netop derfor kan regnen også tage dem med.
»Det forurenede facadevand kan via dræn eller regnvandsaflastningskanaler løbe direkte ud i vandløb,« skriver Umweltbundesamt i sin facadevejledning, her oversat fra tysk.
Myndigheden fremhæver, at især friskpudsede og nymalede bygninger kan afgive biocider i forholdsvis høje koncentrationer. Derfor anbefaler den, at alternativer med færre eller ingen biocider tænkes ind allerede ved planlægningen af byggeri og renovering. Kilde: Umweltbundesamts facadevejledning.
Det rejser et praktisk spørgsmål: Kunne noget af indsatsen begynde ved valget af maling frem for først ved udløbet fra kloakken?
Danmark kender problemet
Problemstillingen er heller ikke ukendt herhjemme.
Allerede i 2017 offentliggjorde Miljøstyrelsen en rapport om biocider i byernes regnvandssøer. Den viste, at søernes bundmateriale kan tilbageholde biocider og dæmpe spidsbelastninger, før vandet ledes videre.
Tilbageholdelse er dog ikke det samme som øjeblikkelig fjernelse. Nogle af stofferne frigives igen over længere tid, mens en del omsættes. Rapporten fandt ikke væsentlige ændringer i algernes artssammensætning ved de undersøgte koncentrationer, men andre påvirkninger kunne have skjult mulige effekter. Kilde: Miljøstyrelsen.
Ingen får et fripas
Den tyske undersøgelse frikender ikke landbruget. Den sammenligner ikke landbrugets belastning med byernes, og biocider skal ikke forveksles med kvælstof.
Men den giver et konkret afsæt for en bredere debat: Hvor godt kender vi udledningerne fra vores bygninger, regnvandsledninger og kloakoverløb? Og stiller vi de rigtige spørgsmål, når nye boligområder og renoveringer skal godkendes?