Ukrudtskampen begynder ikke først, når sprøjten kører. Den begynder, når kornet kommer i jorden. En demonstration fra Ytteborg peger på, at flere afgrødeplanter kan gøre en mærkbar forskel mod enårig rapgræs.
SAGRO har den 14. september samlet erfaringerne fra parceller med vinterhvede anlagt i efteråret 2025. Her blev forskellige udsædsmængder kombineret med forskellige ukrudtsbehandlinger. Demonstrationen var støttet af Miljøstyrelsen.
»Vær derfor omhyggelig med at tilpasse udsædsmængden af vintersæden,« skriver SAGRO i gennemgangen.
180 kroner kan også købe udsæd
I to af de sammenlignede behandlinger var der samme renhed målt som grønne rapgræstoppe: Den ene kombinerede en lav udsædsmængde med mere kemi, den anden en høj udsædsmængde med mindre kemi.
Forskellen i kemiudgift var cirka 180 kroner pr. hektar. Ved en udsædspris på fire kroner kiloet svarer det til 45 kilo ekstra udsæd. Regnestykket er dermed ikke blot et spørgsmål om at lægge flere penge i såmaskinen, men om hvor pengene gør nytte.
Det er en demonstration – ikke dokumentation for, at alle marker kan spare samme beløb. SAGRO peger især på marker, som erfaringsmæssigt bliver tynde, og på muligheden for at graduere udsæden på lerede partier.
Rapgræs vinder på de åbne pladser
Baggrunden er mere end en pæn mark. Forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet samt SEGES Innovation har undersøgt resistente bestande af enårig rapgræs.
I deres faglige gennemgang fra december 2025 beskrives udendørs potteforsøg, hvor stigende plantetal i afgrøden generelt gav mindre biomasse hos rapgræsset.
»En tæt afgrøde er et af de vigtigste forebyggende tiltag mod enårig rapgræs,« skriver forfatterne.
Undersøgelsen peger samtidig på, at resistens kan udvikle sig lokalt på den enkelte bedrift. Derfor er løsningen ikke alene at holde øje med, hvad der kommer ind fra naboens mark.
Enårig rapgræs kan sætte frø allerede efter seks uger og nå flere generationer på et år. Det gør åbne pletter til et problem, der kan vokse hurtigt. Sædskifte, konkurrencestærke afgrøder og mekaniske metoder indgår derfor i værktøjskassen sammen med den kemiske bekæmpelse.
Se på marken – ikke kun standardsatsen
De to gennemgange peger i samme retning: Afgrødens konkurrence skal tænkes ind fra starten. Men tættere såning er ikke et universalmiddel, og forsøgsresultater skal holdes op mod forholdene i den konkrete mark.
Det praktiske spørgsmål før efterårets såning er derfor, hvor bestanden plejer at blive svag, og hvorfor. Flere kerner kan være en del af svaret. At finde årsagen til de tynde pletter er mindst lige så vigtigt.