Danmark kan sende mere end sine velkendte osteklassikere til Japan. Det er ambitionen bag et besøg, hvor 15 japanske indkøbere i sidste uge mødte danske mejerier og deres produkter.
Gæsterne kom fra handelshuse, importvirksomheder og detailkæder. Turen varede tre dage og omfattede blandt andet Thise, Øllingegaard og Arlas innovationscenter. Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarer stod bag, fremgår det af arrangørernes omtale 15. september.
Idéen er at vise bredden i danske specialoste og styrke forbindelserne mellem dem, der fremstiller osten, og dem, der kan få den ud til japanske kunder.
Smagsprøver er kun begyndelsen
»Det kræver stor tålmodighed at lave forretning i Japan«, siger Per Poulsen fra Uhrenholt i Mejeriforeningens omtale. Han har arbejdet med markedet i mere end 30 år.
Under besøget blev der arrangeret møder mellem indkøbere og danske leverandører. Blandt de repræsenterede virksomheder var Nordex Food, Barrit Mejeri og Mammen Mejerierne.
Besøget bliver præsenteret som relationsarbejde. Der er ikke offentliggjort en samlet ordreværdi eller aftaler om bestemte mængder. Den konkrete nyhed er derfor kontakten og eksportindsatsen, ikke en allerede indkasseret gevinst.
Ost fylder i eksportregnskabet
Baggrunden er et dansk mejerierhverv, hvor ost vejer tungt. Mejeriforeningens opgørelse for 2024, baseret på Danmarks Statistik, viste en osteeksport på 475 millioner kilo til en værdi af 15,7 milliarder kroner.
Mængden steg omkring fire procent fra 2023, mens værdien voksede omkring syv procent. Tallene gælder alle eksportmarkeder tilsammen og siger derfor ikke, hvor meget Japan købte. De er historisk baggrund, ikke et resultat af sidste uges tur.
Samme opgørelse viste en samlet mejerieksport på 28 milliarder kroner. Ost stod dermed for mere end halvdelen af værdien. Det forklarer, hvorfor arbejdet med nye kunder og nye anvendelser af mælk er interessant langt tilbage i produktionskæden.
Fra forbindelse til forretning
En ny kontakt kan give et mejeri mulighed for at præsentere et produkt. Men mellem det første møde og en fast afsætning ligger flere spørgsmål: Passer osten til kundernes smag, kan den leveres i den ønskede form, og hænger pris og mængde sammen?
For mælkeproducenten er det heller ikke muligt at oversætte et indkøberbesøg direkte til en ændret mælkepris. Værdien opstår først, hvis interessen bliver til en holdbar forretning.
Det er netop den næste del, der bliver værd at følge. Danske mejerier har nu haft mulighed for at vise flere sider af ostesortimentet. Om japanske butikshylder får mere af det, afgøres af arbejdet efter besøget.