Et lavt CO₂-tal kan se overbevisende ud. Men det fortæller ikke i sig selv, hvad en fødevareproduktion betyder for livet i jorden, vandmiljøet eller artsrigdommen omkring marken.
Netop den udfordring arbejder professor Marie Trydeman Knudsen fra Aarhus Universitet med. I et portræt offentliggjort 14. september beskriver universitetet hendes arbejde med at få flere af landbrugets virkninger ind i livscyklusvurderinger, også kaldet LCA.
»Jeg håber, at min forskning kan bidrage til, at vi får skabt nogle mere bæredygtige og klimavenlige fødevareproduktionssystemer,« siger Marie Trydeman Knudsen i universitetets portræt.
Mere end et klimatal
Hun arbejder blandt andet med metoder til klima- og miljømærkning af fødevarer. Opgaven er ikke kun at sætte et tal på udledningen, men også at undgå løsninger, hvor en forbedring på ét område skjuler en forværring på et andet.
Forskningen omfatter blandt andet kulstoflagring, biodiversitet og jordkvalitet. Marie Trydeman Knudsen er desuden medlem af Klimarådet og leder sektionen Jordbrugssystemer og Bæredygtighed ved Institut for Agroøkologi.
Hun har været professor siden maj 2024 og holdt sin tiltrædelse 2. september i år. Det nye portræt handler dermed om et igangværende forskningsarbejde, ikke en netop foretaget udnævnelse.
To tal kan dække to forskellige regnestykker
Problemet bliver konkret i DCA-rapport 200 fra 2022, som hun er medforfatter til. Her gennemgår forskerne klimadatabaser og viser, at resultater afhænger af, hvilke led og forudsætninger der er med.
Et regnestykke kan stoppe ved gårdens port. Et andet kan også omfatte forarbejdning, emballage, transport og detailhandel. Derfor er to værdier ikke nødvendigvis direkte sammenlignelige, selv om begge bliver præsenteret som et klimaaftryk.
Også enheden betyder noget: Der er forskel på at regne pr. kilo produkt og pr. hektar. Rapporten peger på, at lokale miljøpåvirkninger kan kræve en anden målestok end den, der bruges til et produkts klimaaftryk.
Spørg efter regnestykket
For en producent, der bliver bedt om at dokumentere sin vare, giver det tre oplagte spørgsmål: Hvor slutter beregningen? Hvilken enhed bliver der målt på? Og hvilke påvirkninger er slet ikke med?
Det er ikke et argument for at opgive klimatal. Det er et argument for at læse dem ordentligt. Rapporten er fra 2022 og kan ikke bruges som en kontrol af samtlige mærker på markedet i dag.
Den aktuelle forskningsopgave er større end at finde den grønneste etiket: Målingen skal hjælpe med at forbedre produktionen uden at gøre resten af miljøregnskabet usynligt.