Det behøver ikke være lodsejeren, der betaler regningen for at få skov på en tidligere mark. Ved Sdr. Vissing har sandvirksomheden Dansand finansieret etableringen af 1,3 hektar erstatningsskov, mens ejeren har beholdt jorden.
Projektet er beskrevet af Skovdyrkerne, som har stået for plantevalg, myndighedsarbejde og etablering. Det er en konkret lokal model, ikke en landsdækkende ordning, som alle lodsejere kan tilmelde sig.
Skoven ligger ved vandværket
Den tidligere kornmark ligger ved byens vandværksboring. Ifølge Skovdyrkerne har Dansand valgt at placere erstatningsskoven lokalt og betalt hele etableringen.
Skovdyrkerne fremhæver også et plantevalg med flere formål. Almindelig tørst skal tilgodese citronsommerfuglen, og bævreasp skal med tiden kunne levere dødt ved. Derudover indgår ønsket om skiftende farver gennem årstiderne.
Det er med andre ord ikke alene antallet af nye træer, som parterne lægger vægt på. Placeringen og sammensætningen skal også gøre en forskel i lokalområdet.
Virksomheden beskriver formålet
Dansand bekræfter selv samarbejdet med Skovdyrkerne og lodsejer Bo Skov Johansen. Virksomheden beskriver omlægningen som landbrugsjord, der bliver til fredskov.
»For os er det en investering i såvel vores lokalområde som klimaet, biodiversiteten og drikkevandet,« skriver Dansand i sin udmelding.
Virksomhedens forklaring på hensynet til drikkevandet er, at der hverken sprøjtes eller spredes gødning i skoven. Dermed ophører de aktiviteter på det omtalte areal tæt ved boringen. Det er ikke det samme som dokumentation for, at enhver eksisterende forurening i grundvandet er fjernet.
Dansand peger desuden på fremtidigt CO₂-optag og levesteder for dyr. Der er ikke fremlagt et målt klimaregnskab for denne skov i de citerede udmeldinger.
Hvad kan andre lodsejere lære?
Eksemplet viser først og fremmest, at en virksomhed og en lodsejer kan have interesser, som passer sammen: Den ene har brug for at etablere erstatningsskov, mens den anden kan stille et egnet areal til rådighed.
Men en betalt etablering siger ikke i sig selv noget om alle fremtidige udgifter eller om værdien af den produktion, der opgives. Sådanne spørgsmål skal være afklaret i den konkrete aftale, før modellen kan sammenlignes med andre muligheder for jorden.
For andre interesserede er historien derfor et udgangspunkt for at spørge rådgivere og mulige samarbejdspartnere – ikke et løfte om gratis skov uden vilkår. Det afgørende ved Sdr. Vissing er kombinationen af finansiering, lokal placering og en ejer, som fortsat har jorden.