En kløende ryg og ingen hænder. Det lyder som et problem, der kræver hjælp. Men koen Veronika fandt sin egen løsning: Hun tog en kost i munden og brugte den som kløpind.
Det opsigtsvækkende er ikke kun billedet af en ko med rengøringsudstyr. Veronika skiftede mellem kostens børster og skaft, når hun ville klø forskellige steder på kroppen. Adfærden er beskrevet af Antonio J. Osuna-Mascaró og Alice M. I. Auersperg i et studie i Current Biology, udgivet 19. januar 2026.
En familieko med en sær vane
Ved universitetets omtale i januar var Veronika 13 år. Hun er en schweizisk brun ko, der lever hos familien Wiegele i Nötsch i det sydlige Østrig. Familien holder hende som kæledyr, ikke til kød- eller mælkeproduktion.
Ejeren havde bemærket, at hun kløede sig med pinde. En mobilvideo nåede frem til forskerne, som tog ud for at undersøge sagen.
»Vi forventede at tilbringe timevis på engen og bare vente på at se, om hun ville bruge et værktøj,« siger Osuna-Mascaró i Vetmedunis pressemeddelelse. Citatet er oversat fra engelsk.
Ventetiden blev kort: Veronika tog straks en pind i brug, fortæller universitetet.
Kosten kunne mere end én ting
Forsøget skulle skelne en pudsig episode fra fleksibel værktøjsbrug. Forskerne lod derfor tilfældet afgøre, hvilken vej kosten vendte, når den blev lagt frem.
Samlet foretrak Veronika børsteenden. Men til blødere områder på underkroppen skiftede hun til skaftet, fremgår det af studiet. Hun brugte altså forskellige egenskaber ved samme genstand til at løse opgaven.
Universitetet beskriver desuden en forskel i bevægelserne: På ryggen arbejdede hun med brede strøg, mens hun brugte skaftet mere forsigtigt og præcist ved eksempelvis bug og yver.
Det er dét, der gør kosten interessant som værktøj. Her flytter dyret ikke bare kroppen hen til noget at gnubbe sig imod. Hun håndterer selv en løs genstand og retter den mod kroppen.
Én ko er ikke hele besætningen
Historien giver ikke grundlag for at udnævne Veronika til verdens klogeste ko. Undersøgelsen handler om ét dyr, og den fortæller ikke, hvor almindelig evnen er blandt kvæg, eller hvordan andre køer ville klare samme opgave.
Forskerne peger i studiet på, at kvægs mentale evner er forholdsvis lidt undersøgt, selv om mennesker har holdt kvæg i over 10.000 år. Fundet er derfor også en anledning til at stille flere spørgsmål, ikke til at erklære dem besvaret.
For landbruget ligger den interessante opfølgning lige dér: Hvad kan dyrene lære, og hvilke muligheder får de for at vise det? En enkelt kost giver ikke svaret på hele spørgsmålet. Men den gør det svært ikke at blive nysgerrig.