Frej vil have bælgfrugter med i kvælstofpausen: Mad og foder skal skilles ad

En faktura eller en erklæring om, hvor høsten ender, kan blive en del af løsningen for danske bælgfrugtavlere. Det mener Tænketanken Frej, som vil have bælgfrugter til menneskemad med i det pusterum fra kvælstofreguleringen, grøntsagsproducenterne har fået i 2027.

I en udmelding fra 4. september peger Frej på, at afgrøderne ikke er omfattet af grøntsagsløsningen.

»Loven er vedtaget, men arbejdet er ikke færdigt,« siger direktør Marie-Louise Boisen Lendal i pressemeddelelsen.

Et spørgsmål om dokumentation

Frej ønsker både uændrede normer gennem 2027 og en faglig gennemgang af bælgfrugterne. Et centralt problem er, at nogle arter kan bruges til både mad og foder.

Tænketanken foreslår dokumenteret afsætning til fødevareforarbejdning kombineret med en liste over relevante arter og sorter. En anden mulighed er en tro- og loveerklæring med stikprøvekontrol. Det er forslag fra Frej, ikke besluttede regler.

»Linser og Lollandske Rosiner ender ikke i en fodersilo til grise,« siger Marie-Louise Boisen Lendal i udmeldingen.

Et marked med langt til kostrådene

Diskussionen om dyrkningsvilkår foregår samtidig med, at danskernes faktiske forbrug ligger langt fra kostrådenes pejlemærke. Fødevarestyrelsen angiver cirka 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen som en passende mængde i en planterig og varieret kost. Rådet omfatter blandt andet bønner, linser og kikærter.

I DTU Fødevareinstituttets undersøgelse af danskernes kostvaner 2021-2024, udgivet i 2026, varierer det gennemsnitlige indtag mellem alders- og kønsgrupper fra omkring to til knap otte gram dagligt. Voksne spiser mere end børn og unge, men også voksnes indtag er lavt.

Afstanden mellem anbefaling og forbrug illustrerer en anden udfordring for producenterne: Et politisk ønske om flere bælgfrugter er ikke i sig selv en ordre på næste års høst. Afsætning og dyrkningsvilkår er to forskellige forudsætninger, som begge skal være til stede.